“Ved ofte at forbinde mennesket med dyr eller planter fremhæver hun de bånd, der eksisterer mellem levende væsener, og dem vi deler med naturen.
Motiverne behandles med en særlig lethed og gennemsigtighed, som om sjælen løsnes fra den fysiske krop. SylC interesserer sig også for den sårbare overgang fra barndom til voksenliv, for tabet af uskyld og for den gradvise opbygning af individet.”